Traditionen på min arbejdsplads er, at når en kollega har født, samler vi ind til en barselsgave, men traditionen tilsiger også, at gaven skal være babylegetøj. Jeg har glædet mig til, at det blev min tur til at samle ind og købe babylegetøj, og da min nærmeste kollega fødte en pige, blev det endelig min tur.
Da pengene var samlet ind, tog jeg ind til byen for at købe babylegetøj, og hold da op for et udvalg der var.
Heldigvis fandt jeg en lille spændende butik som udelukkende solgte babylegetøj og havde et udvalg af babylegetøj, som ikke ses i de store legetøjsbutikker. Udvalget var specielt på den måde, at butikkens babylegetøj udelukkende var fremstillet af naturmaterialer, hvilket der var en garanti for, og 10% af prisen blev doneret til en afrikansk landsby, hvor kvinderne deltog i et projekt, hvor de fremstillede trælegetøj.
Denne tanke tiltalte mig, og jeg valgte derfor et stykke trælegetøj – en farverig rangle, som jeg vurderede så ud til at kunne vække en babys opmærksomhed.
Da min kollega kom på besøg i afdelingen med sin lille pige, fik hun gaven, som hun blev glad for, og især tanken om, at 10% blev doneret til de kvinder, som fremstillede det lækre og spændende babylegetøj, tiltalte hende meget.
Min kollega nævnte også, at så lækkert og kostbart babylegetøj, som hun lige havde modtaget som barselsgave, ville hun, med den løn hun oppebar, aldrig selv få råd til at købe. Afdelingslederen lod som om, hun ikke hørte kommentaren.
Da pengene var samlet ind, tog jeg ind til byen for at købe babylegetøj, og hold da op for et udvalg der var.
